af Bodil Hindsholm Hansen
En åndelig brydningstid
Mod slutningen af det 19. århundrede drev åndelige bevægelser hen over Holmsland og det omliggende land. I en årrække var den grundtvigske holdning stærk, men så kom der er præsteskifte, der betød en forandring: I 1898 blev pastor Bach præst på Holmsland.
Han havde sit ståsted i Indre Mission, og det gav en brydningstid i sognene, hvor de grundtvigske søgte mod Ringkøbing, mens pastor Bach samlede unge og gamle til missionsmøder i præstegården (den gamle præstegård, nu Søndervig Landevej 40). Der kom mange, stuerne var fyldt, ja, der var ikke plads nok, for der kom fra Holmslands Klit. Da opstod tanken, at der skulle bygges et særligt hus til afholdelse af møder med sang, prædiken og bøn.
Missionshuset bygges
Allerede året efter, i 1899, stod der et nybygget hus på en grund, skænket af Niels (Pugflod) Christensen. Der var blevet indsamlet tilstrækkelige midler til byggeriet, der blev udført af lokale håndværkere og til dels ved frivillig arbejdskraft.
Det var solidt og godt byggeri, der endnu står på grunden ved siden af Holmbohjemmet. Vi ser ikke kun den oprindelige bygning, for allerede få år efter blev pladsen igen for trang, da mange ønskede at deltage i missionsmøderne, så 1906 blev der bygget en tilbygning på vestsiden af det oprindelige hus.
“Thabor” blev valgt som navn for missionshuset på Holmsland. Et markant navn, for Thabor, oftest stavet Tabor, er et bjerg, centralt beliggende i Galilæa.
Huset fremstår nu velholdt, malet i smukke farver, køkkenet i tilbygningen er nyrenoveret. De oprindelige bænke er erstattet af stole og borde, men traditionen er fastholdt med den gamle trefløjede tavle over talerstolen, der med sine bibelord giver et kirkeligt præg. Organisationen, der står bagved den lokale afdeling på Holmsland hedder da også “Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark“.
Det åndelige og det sociale ansvar
Formålet med huset var og er først og fremmest at give rum for og styrke den åndelige vækkelse i sognene, og Thabors forsamling blev særlig kendt for sin glæde ved sangen. Men foreningen bagved havde også en social opgave, at besøge de syge, gamle og vakte mennesker (dvs. personer, der havde tilknytning til missionen), og der ytredes i vedtægterne ønske om, at sognene måtte få oprettet en sygepleje med fast ansat sygeplejerske.
Vi kan her i det 21. århundredes andet årti notere os, at det lokale sundhedsarbejde blandt syge og gamle ikke er opstået af ingenting. Initiativet blev taget af bl.a. menighedsråd, præster og missionsforeninger. Før den tid måtte naboer hjælpe hinanden, tilkalde læge og forsøge at klare sygeplejen så godt som muligt i familien, hvis ikke tilfældet var så alvorligt, at patienten måtte på sygehuset – eller på sanatorium, for tuberkulosen var en alvorlig sygdom dengang.
Et jubilæum forestår
Forsamlingen, der står bag missionshuset Thabor, er ikke så talrig mere. Om et par år kan huset fejre sit 125 år, og da skal der nok samles en god flok til forkyndelse, bøn og lovsang i taknemmelighed for de gamle traditioner og de gode rammer, som missionshuset Thabor har givet for møder, ungdomsarbejde, søndagsskole og juletræsfester.
Kilder
Holmsland og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark (i Holmslands og Klittens Historie II)
Protokol og div. avisartikler, venligt udlånt af Poul Rossander Nielsen
Denne artikel blev først bragt i Holmsland Sogneblad, november 2022.