Holmsland Sogneforenings logo er tegnet af Gunvor Plougsgaard, som har denne forklaring på, hvad et vikingeskib har med Holmsland at gøre.

Vikingeskibet: I gammel tid bestod Holmsland af mange grønne holme, små øer, hvortil vikingerne sejlede for at handle og bosætte sig. Vikingeskibet er et symbol på, at Holmsland er et gammelt, beboet land.

Det flettede ornament: Symbol på det samarbejde, som præger foreningen.

De to dragehoveder: Holmsland Sogneforening repræsenterer to kirkesogne, og hvert hoved symboliserer et sogn.

Hvedeaksene: Holmsland er et landbrugsland, modsat f.eks. skov- eller havbrug.

Vi er meget glade for dette meget smukke logo, som, med kunstnerens tanker i baghovedet, er et godt symbol for Holmsland Sogneforening.