Holmsland Info Mail System – til dagligt bare HIMS, er et nyhedsbrev om store og små aktiviteter på Holmsland. Det er især foreninger og institutioner i området, som bruger HIMS til at gøre opmærksom på arrangementer og programændringer.

Nyhedsbrevet er oprindeligt startet som et supplement til Holmsland Sogneblad, der udkommer fire gange årligt. Sidenhen er Facebook-gruppen “Alle os i Kloster (Holmsland)” opstået, men HIMS har stadig en berettigelse, for ikke alle er på Facebook.

Sådan kommer du på modtagerlisten
Skriv til hims@holmsland.dk og skriv “Ja tak til HIMS”.
Skriv “Nej tak”, hvis du ikke længere ønsker at modtage HIMS.

Vi deler ikke din e-mail-adresse med nogen.

Regler for brug af HIMS

  • Alle må benytte HIMS. I praksis er det mest foreninger og institutioner, der sender meddelelser via HIMS, men private kan også bruge HIMS til fx efterlysninger og fremlysninger. Indholdet skal have interesse for Holmsland og holmboerne.
  • HIMS kan ikke bruges til salgsannoncer og reklamer.
  • Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere stavemåde, ordlyd m.v. uden, at meningen derved ændres.
  • HIMS udsendes af frivillige og der er ingen garanti for, at din meddelelse kommer ud, hvis redaktionen er ramt af ferie eller sygdom m.v.

Send dit indlæg i god tid og altid til hims@holmsland.dk.