Holmsland Skole og SFO

Holmsland Skole holder til i Kloster og har ca. 75 elever fra 0. til 6. klasse. 

I de årlige trivselsundersøgelser blandt eleverne plejer Holmsland Skole at score 100 %! Det faglige niveau er også højt, sammenlignet med de andre skoler i kommunen.

Efter 6. klasse tager de fleste elever til Ringkøbing Skole og enkelte tager til Hvide Sande. Busrute 580 kører mellem Ringkøbing og Hvide Sande og stopper formiddag og eftermiddag blandt andet ved kirken i Kloster.


Holmsland Børnehus

Holmsland Børnehus i Kloster er en integreret institution med ca. 15 børn i vuggestuen og knap 40 i børnehaven.

På grund af en vandskade er børnehavebørnene flyttet op på skolen, hvor de har deres egen legeplads.

I 2024 opføres et nyt børnehus ved skolen, så vuggestuen og børnehaven igen samles og forældre kun skal hente og aflevere ét sted.

Holmbohjemmet

I november 2023 vedtog byrådet i Ringkøbing-Skjern at nedlægge Holmbohjemmet pr. 1. november 2024.

Holmbohjemmet er et ældrecenter i Kloster med 19 lejligheder. 

Der bliver lavet mad i køkkenet på hjemmet, der er 300 meter til brugsen og der er busstop lige ved døren. Der er en sansehave, som deles med børnehuset og så ligger Holmbohjemmet lige ved Sogneparken.