Byens Bil er en delebilsordning med omkring 20 delebiler alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Den ene af bilerne holder til i Kloster og kan lejes af alle. Hvis man jævnligt har brug for en (ekstra) bil, så kan det betale sig at blive medlem for 300 kr. om året.

Byens Bil i Kloster er parkeret på Æ Pold – parkeringspladsen ved Daglig’ Brugsen. Nøglen henter man i en nøgleboks på muren til Brugsen. Den kan bookes via dette link.

Det er Holmsland Sogneforening, der i sommeren 2021 skaffede en delebil til Kloster.