Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Grundlovsmøde på Holmsland

5. juni kl. 14:00

Igen i år vil Holmsland Sogneforening, støttet af andre foreninger, afholde grundlovsmøde i Jeanette og Sjoerd Boths have, Røjklitvej nr. 11.

Vi er stolte over, at vi har fået museumsleder Mette Bjerrum til at komme og holde grundlovstalen. Højskolesangbogen vil blive taget frem, og vi vil synge nogle af vore dejlige danske sange. Måske vil hønsenes kaglen og hanens galen akkompagnere sangen!

Vi slutter med kaffebord og almindeligt rart samvær med dem, vi i forvejen kender, og vi vil sikkert også falde i snak med nogle, vi aldrig før har mødt.

Til de gode traditioner hører, at det bliver fint vejr på Grundlovsdag. Skulle det mod forventning ikke være tilfældet, har vi fået lov til at afholde mødet i laden lige ved indgangen til haven.

Medbring gerne selv klapstol eller tæppe. Parkering af biler sker bedst på parkeringspladsen på bagsiden af skolen ud mod Røjklitvej, og følg så flagalléen ud til nr. 11.

Alle er velkomne til Holmslands hyggelige grundlovsmøde, og tag gerne naboen med.

Free
Røjklitvej 11 6950 Danmark + Google Maps

Tip os om begivenheder og arrangementer på e-mail: hims@holmsland.dk.